Vejledning, moms og kassesystemer
Der er moms på pant i Danmark. Dette gælder både når kunden modtager panten og når den afleveres igen, og momsen går dermed lige op hver gang man sælger en kop som kommer tilbage igen. Dette betyder selvfølgelig at man vil have en mindre udgift til moms hvis ikke alle kopper kommer retur.
For at kunne håndtere koppen i jeres pantsystem skal der derfor oprettes en vareknap til salg af pant (med positivt beløb) og en tilsvarende vareknap til køb af pant (med negativt beløb), med moms på begge beløb.
Hvis dit kassesystem ikke tilbyder muligheden for vareknapper med negativt beløb, så kontakt os og så tager vi en dialog med udbyderen. Som en midlertidig løsning, kan følgende model fungere:
Ved salg:
Opret pant som en vare med en pris på 10 kr. Inkl. 25% moms
For hvert slag af pant (kop/låg) tilføjes varen til købet
Ved køb:
Hvis kunden returnerer kop/låg ved samtidigt køb af andet, gives en rabat på 10 kr. pr. del
Hvis kunden returnerer kop/låg uden samtidigt køb af andet, registreres det negative beløb ved at finde en solgt kop i kassesystemet og returnere denne.